Spring menu over

Dato: Afventer ny dato

Tilmeldingsfrist: Afventer ny dato

OBS! Bestilles kurset for en personalegruppe angiver man selv dato. 

Om kurset

GoTalk Now er designet til at skabe kommunikationsbøger, der kan anvendes i mange forskellige kommunikative situationer.  GoTalk Now har en intuitiv og simpel brugerflade. Der er mulighed for brug af tale, symboler, musik og video m.m. På kurset får du inspiration til at lave en alsidig opsætning i GoTalk Now, og du vil lære at lægge forskellige medier ind i opsætningen. Efterfølgende kan du lave flere opsætninger i appen til forskellige brugere og situationer. Vi lægger desuden vægt på enkle opsætninger, som også kan anvendes af brugere med betydelige kognitive vanskeligheder. På kurset vil vi gennemgå programmet, og du vil få hands-on-erfaring med at bruge det. Der vil være fokus på bl.a. beskedfelter til brug i samtaler, beskrivelse af smerter samt muligheden for et mere nuanceret sprog og diversitet i samtalen. Du behøver ikke at have kendskab til brugen af iPad for at kunne deltage.

Illustration af undervisning på et kursus
Få ny viden på vores kurser

Kursets udbytte

Efter kurset vil du være i stand til at anvende GoTalk Now på et grundlæggende niveau til at kommunikere med mennesker, der har meget begrænset eller helt mangler talesprog, og samtidig anvende det i din pædagogiske praksis.

Undervisningen

Undervisningen består af oplæg, praktiske øvelser på iPads, gruppearbejde og udveksling af idéer.

Praktiske oplysninger

Vi har iPads til rådighed, men du er velkommen til at medbringe og arbejde på din egen. Hvis du medbringer din egen iPad, skal du have appen installeret på den. Du kan købe appen i Apples App Store til 899 kr.

Bliv ringet op

Udfyld formularen, og bliv ringet op af vores konsulent tilknyttet kurset, som kan fortælle mere om kurset eller besvare andre spørgsmål i forbindelse med GoTalk Now. 

 

Praktisk om kurset

Kursustype: For personalegrupper og for enkeltpersoner på KC
Omfang: 1 dag (7 timer)
Målgruppe: Pårørende og fagpersoner
Pris: 14.630 kr. for personalegrupper og 1.465 kr. per deltager på KC
Sted: På Kommunikationscentret eller hos personalegruppe (kontakt os for pris)
Underviser: Teknologikonsulent

Tilmelding

Logo