Spring menu over

Om kurset

Picto Selector er et gratis program, der giver mulighed for at fremstille materialer til støttet kommunikation. Programmet er meget brugervenligt og indeholder over 30.000 gratis billedsymboler. På dette kursus får du en grundig introduktion til Picto Selector og lærer at lave skræddersyede struktur- og kommunikationsmaterialer. Vi gennemgår 25 pædagogiske ideer til, hvordan du kan bruge Picto Selector til at støtte kommunikationen for mennesker med funktionsnedsættelser, bl.a. med fokus på struktur og orientering i hverdagen samt samtale og dialog. På kurset får du desuden mulighed for at fremstille konkret materiale, og vi gennemgår, hvad du bør overveje, når du vælger symboler, symbolstørrelse, antal symboler, farver, rammer og andre markeringer.

Illustration af undervisning på et kursus
Få ny viden på vores kurser

Kursets udbytte

Efter kurset vil du kunne bruge programmet Picto Selector til at lave struktur- og kommunikationsmaterialer, der er tilpasset jeres specifikke behov.

Undervisningen

Undervisningen består af teoretiske oplæg, fælles dialog og praktiske øvelser ved en computer.
Vi stiller teknisk udstyr til rådighed ved undervisningen.

Praktiske oplysninger

Picto Selector kan hentes gratis på Kommunikationscentrets hjemmeside.

Praktisk om kurset

Kursustype: For personalegrupper 
Omfang: 1 dag (7 timer) 
Målgruppe: Fagpersoner
Pris: 14.630 kr. 
Sted: På Kommunikationscentret eller hos jer (kontakt os for pris)
Underviser: Teknologikonsulent

Tilmelding

Logo