Om kurset
GoTalk Now er designet til at lave kommunikationsbøger, men det er også oplagt at anvende redskabet i pædagogiske sammenhænge og til meningsfuld underholdning. Fordelen ved appen er, at den har en relativ simpel brugerflade, og der er mulighed for at bruge syntetisk tale, symboler, musik, video m.m. På kurset får du et indblik i GoTalk Nows muligheder i forhold til kommunikation, pædagogisk aktivitet og meningsfuld underholdning. Du vil blive præsenteret for en masse ideer til anvendelse såsom rolleleg, ordleg, familiealbums, humørbarometer, dagsskema m.m. Desuden vil du have mulighed for at diskutere fordelene og ulemperne ved et iPad-baseret kommunikationshjælpemiddel med de andre kursister. For at deltage på kurset forudsætter det, at du har et basalt kendskab til iPads og appen GoTalk Now (se eventuelt kurset Introduktion til GoTalk Now).