Om kurset
På kurset får du viden, inspiration og handlingsanvisende råd til det pædagogiske og didaktiske arbejde og undervisningen af børn og unge med synsnedsættelser, herunder teoretisk og praktisk viden om ADL (Almindelig daglig levevis) og O&M (Orientering & mobility). Du vil lære om de sociale og udviklingsmæssige konsekvenser, som en synsnedsættelse har, samt lære om synsdiagnose, synsevne og optik. Du vil desuden få kendskab til tekniske hjælpemidler inden for synsnedsættelser, f.eks. forstørrelsesprogram til PC og CCTV. Der bliver taget udgangspunkt i se børn og unge, som kursusdeltagerne selv arbejder med, så der kan gives hjælp til konkrete situationer. Desuden vil du få mulighed for at opleve, hvordan det er at have et synshandicap, ved hjælp af simulationsbriller og stok.