Om kurset
Der findes mange former for Smart Home-teknologi, der kan være med til at gøre hjemmet mere tilgængeligt for mennesker med funktionsnedsættelser. Det kan dog være svært at få overblik over, hvad teknologien dækker over, og hvordan det kan anvendes til mennesker med særlige behov. Kurset er en introduktion, hvor udvalgte teknologier vil blive gennemgået, og hvor der vil være mulighed for at prøve dem i praksis. Vores fokus er på tilgængelighed og selvstændighed for brugerne. Du vil dermed få et indblik i, hvad Smart Home-teknologi er, og hvordan det kan bruges som kompensation for mennesker med funktionsnedsættelser.