Spring menu over

Gode råd til dig, der har en samtale med en dysartriramt 

  • Sørg for, at I taler på tomandshånd og ansigt til ansigt.
  • Undgå unødig støj og forstyrrelser, som f.eks. radio og tv. 
  • Giv god tid til samtalen, og forsøg ikke at afbryde. 
  • Hvis den dysartriramtes taletempo er meget hurtigt, kan du bede personen om at tale langsommere. Det kan være en hjælp, hvis du opfordrer til pauser - gerne mellem hver sætning.
  • Sørg for at kigge på den dysartriramtes mund, ansigtsudtryk og/eller håndbevægelser, imens du lytter.
  • Bed personen om at overdrive mundbevægelserne, da det kan gøre talen tydeligere.
  • Sørg for at have papir og blyant klar i tilfælde af, at personen ikke kan gøre sig forståelig ved tale.
  • Aftal, hvordan du må hjælpe, når du ikke forstår, hvad der bliver sagt.

God råd til dig, der har dysartri 

  • Sørg for at tale på tomandshånd og ansigt til ansigt.
  • Undgå unødig støj og forstyrrelser, som f.eks. radio og tv. 
  • Sørg for at tale langsomt. 
  • Forsøg at tale i korte sætninger, og hold gerne en pause mellem hver sætning.
  • Vær opmærksom på indholdsord (navneord og udsagnsord).
  • Forsøg at gøre dine mundbevægelser ekstra tydelige.
  • Læg mærke til din samtalepartners ansigtsudtryk; Har personen forstået, hvad du sagde?
  • Hvis du ikke føler dig forstået, kan du prøve at sige det på en anden måde. Du kan eventuelt bruge papir og blyant.
  • Undgå at tale, hvis du føler dig træt eller uoplagt.
Illustration af en samtale
Sørg for at tale på tomandshånd.
Logo