Spring menu over

Information om stemmevanskeligheder

Stemmevanskeligheder kan komme til udtryk på forskellig vis, og du kan f.eks. opleve at:

  • Stemmen lyder hæs.
  • Stemmen udtrættes i løbet af dagen.
  • Du har rømme- og hostetrang.
  • Det føles anstrengende at tale.
  • Halsen føles irriteret.
  • Stemmen er svag og mangler gennemslagskraft.
  • Du kommer til at mangle luft, når du taler.
  • Du har en fornemmelse af klump i halsen.
  • Halsen føles tør.
  • Stemmen er ustabil.
  • Stemmen forsvinder.

Hvad kan stemmevanskeligheder skyldes?

Stemmevanskeligheder kan opstå af mange forskellige grunde, f.eks.:

  • Uhensigtsmæssig brug af stemmen, der kan føre til overbelastning.
  • Organiske forandringer på stemmelæberne som f.eks. hævelser, stemmeknuder, polypper eller cyster.
  • Neurologiske påvirkninger som f.eks. lammelse af stemmelæberne eller ufrivillige muskelsammentrækninger.
  • Andre årsager kan f.eks. være psykiske eller hormonelle påvirkninger.

Hvis generne ikke forsvinder af sig selv i løbet af nogle uger, bør du henvende dig til en øre-, næse-, halslæge.

Logo