Spring menu over

Om kurset

Der findes mange former for Smart Home-teknologi, der kan være med til at gøre hjemmet mere tilgængeligt for mennesker med funktionsnedsættelser. Det kan dog være svært at få overblik over, hvad teknologien dækker over, og hvordan det kan anvendes til mennesker med særlige behov. Kurset er en introduktion, hvor udvalgte teknologier vil blive gennemgået, og hvor der vil være mulighed for at prøve dem i praksis. Vores fokus er på tilgængelighed og selvstændighed for brugerne. Du vil dermed få et indblik i, hvad Smart Home-teknologi er, og hvordan det kan bruges som kompensation for mennesker med funktionsnedsættelser.

Illustration af undervisning på et kursus
Få ny viden på vores kurser

Kursets udbytte

Efter kurset vil du være i stand til at vurdere, om der er muligheder i Smart Home-teknologien, som kan være med til at gøre noget, der tidligere var svært, nemmere og ikke mindst mere tilgængeligt. Du vil kunne vurdere, hvilke Smart Home-løsninger der vil passe til den enkeltes ressourcer og behov, og kunne se, hvilke muligheder og begrænsninger der er ved udvalgte Smart Home-enheder. Derudover vil du være i stand til at opsætte og tilpasse konkret Smart Home-teknologi i hjemmet.

Undervisningen

Undervisningen består af teoretiske oplæg, præsentation af teknologien og forskellige enheder. På kurset giver vi også vores bud på, hvordan man trods forskellige funktionsnedsætter stadig kan betjene Smart Home-teknologi.

Om Smart Home-teknologi

Smart Home-teknologi er en betegnelse, der dækker over enheder, som f.eks. lys, højtalere, gardiner, strømstik, streamingmuligheder, tænd/sluk-funktioner m.m., der kan tilkobles et netværk og styres ved hjælp af f.eks. smartphone, tablet eller via stemmestyring.

Praktisk om kurset

Kursustype: For enkeltpersoner på KC
Omfang: ½ dag (3,5 timer)
Målgruppe: Pårørende og fagpersoner
Pris: 785 kr.
Sted: På Kommunikationscentret
Underviser: Teknologikonsulent

Tilmelding

Logo