Kursets udbytte
Efter kurset kan du anvende Communicator på et basalt niveau til mennesker med intet eller meget begrænset talesprog. Du vil kunne se mulighederne for at støtte mennesker med kommunikative vanskeligheder og vurdere, hvornår det kan være relevant med et hjælpemiddel.
Undervisningen
Undervisningen består af oplæg, diskussion og afprøvning samt undervisning i mulighederne med Communicator. Cirka 14 dage efter kurset vil der være mulighed for en virtuel opfølgning, hvor de spørgsmål, der naturligt kan opstå, vil blive besvaret. Det er en fordel, hvis du medbringer egen computer, men hvis det ikke kan lade sig gøre, vil det være muligt at låne én.
Om Communicator
Communicator er et kommunikationsprogram til Windows, som bruges på flere forskellige talemaskiner. Communicator er designet til at udarbejde kommunikationsbøger, men det er også oplagt at bruge det i pædagogiske sammenhænge og som underholdning. I Communicator kan man lave sine egne opsætninger helt fra bunden, eller man kan tage udgangspunkt i de færdige opsætninger. Der er mulighed for at bruge bl.a. syntetisk tale, indtalt lyd, symboler, foto, musik og video. Programmet fungerer på Windows-computere og Tobii-maskine.
Praktisk om kurset
Kursustype: For personalegrupper og for enkeltpersoner på KC, med mulighed for virtuel opfølgning
Omfang: 2 halve dage (3,5 timer pr. gang) med mulighed for virtuel opfølgning (1 time)
Målgruppe: Fagpersoner
Pris: 14.630 kr. for personalegrupper og 1.465 kr. per deltager på KC
Sted: På Kommunikationscentret eller hos personalegruppen (kontakt os for pris)
Underviser: Teknologikonsulent
Tilmelding