Hvad handler webinaret om?
Stemmen formes af anatomi, fysiologi og måden, vi bruger den på. Hvis du identificerer dig anderledes end det køn, du blev tildelt ved fødslen, kan stemmen føles som en barriere. Det samme gælder, hvis du er detransitioneret eller non-binær og ønsker en stemme, der passer bedre til dig.
På webinaret får du en introduktion til:
• Stemmens anatomi, fysiologi og funktion.
• Hvordan stemmen kan tilpasses gennem målrettet stemmearbejde.
Webinaret afholdes af en erfaren audiologopæd (talepædagog), der til dagligt afholder stemmeundervisning for transpersoner, detransitionerede og non-binære.