Spring menu over

Praktisk om vores kurser

Her på siden kan du læse om, hvilke typer af kurser vi udbyder, forplejning samt henvendelse ved spørgsmål og kursusønsker. Du finder også hele vores kursuskatalog, der kan downloades. 

Typer af kurser

Vi tilbyder at afholde vores kurser i forskellige formater.

Kurser for personalegrupper

Kurset afholdes for en samlet medarbejdergruppe, enten lokalt hos jer eller på Kommunikationscentret. Kurset har en fast pris, uanset hvor mange der deltager. Der kan dog af praktiske årsager være et maks. antal deltagere på nogle kurser. Vær opmærksom på, at der kan forekomme udgifter til kørsel og eventuel overnatning, hvis kurset afholdes hos jer.

Kurser på KC

Kurset afholdes på Kommunikationscentret på fastlagte datoer, og du kan tilmelde dig kurset som enkeltperson. Kurserne er beregnet til minimum 10 deltagere og afholdes, såfremt vi får nok tilmeldinger. Når tilmeldingsfristen er nået, sender vi en endelig bekræftelse på din deltagelse sammen med en faktura. Din tilmelding er bindende, men du er velkommen til at sende en anden i dit sted, hvis du selv bliver forhindret i at deltage.

Virtuelt kursus og webinar

Kurset foregår altid online via Microsoft Teams og kan enten være for en samlet medarbejdergruppe eller for enkeltpersoner. Du kan både deltage via din internetbrowser og via Microsoft Teams-appen. Når du har tilmeldt dig, modtager du en mail med link til kurset og eventuel yderligere information.

IKT-uddannelse

Vi udbyder efteruddannelse for specialpædagogisk personale, som ønsker at udnytte det teknologiske potentiale. Uddannelsen er et 11 dages forløb om pædagogisk anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT). Du kan læse mere om uddannelsen og tilmelde dig via dette link.

Forplejning

Når vi afholder kurser på Kommunikationscentret, er der fri kaffe og te samt en frokostsandwich på heldagskurser.

Henvendelse 

Følg med på vores hjemmeside, hvor vi løbende lægger information op om, hvornår vi afholder kurser og webinar. Du kan også kontakte os på kc-kursus@hillerod.dk, hvis du eller din arbejdsplads har spørgsmål eller særlige kursusønsker. Vi skræddersyr gerne et kursus efter jeres specifikke behov.

Du kan downloade hele vores kursuskatalog her.

Logo