Spring menu over

Sammenlægningen betyder, at rådgivning, specialundervisning og Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) fremover er samlet under én fælles ledelse, men fortsat med to fysiske adresser i Hillerød.

”Vi skaber en samlet indsats, der styrker både den specialiserede rådgivning og vores uddannelsestilbud. Målet er, at borgere og fagprofessionelle skal opleve, at det er lettere at få den rette hjælp, fordi vi nu arbejder tættere sammen,” siger centerleder Charlotte Jensen.

For dig, der besøger Kommunikationscentret, betyder det nye navn ingen ændringer i de tilbud og ydelser, du kender og bruger. Du møder fortsat de samme medarbejdere, får den samme rådgivning og oplever den samme kvalitet som hidtil.

En gradvis forandringsproces

Sammenlægningen til CKU Hillerød er en proces, der tager tid. Derfor vil borgere og besøgende måske opleve, at skiltene endnu ikke er udskiftet, eller at der i overgangsperioden stadig står de tidligere navne nogle steder.

”Vi er godt på vej, men det tager naturligvis tid, inden alle praktiske detaljer er på plads. Vi håber på forståelse og tålmodighed, mens vi arbejder på at skabe det nye, fælles center,” siger Charlotte Jensen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Logo