
Gratis webinar: Få indsigt i stemmetransition
Hvordan finder man en stemme, der føles rigtig? For mange transpersoner, detransitionerede og non-binære kan stemmen være en udfordring, fordi den ikke matcher deres identitet. Dette webinar giver indsigt i stemmetransition og de muligheder, der findes for at arbejde med stemmen.
Kommunikationscentret inviterer til to gratis webinarer – ét for transpersoner, detransitionerede og non-binære og ét for fagpersoner. Begge giver en introduktion til stemmens anatomi og funktion samt indsigt i, hvordan stemmen kan tilpasses, så den føles mere naturlig og autentisk.
“Stemmen er vigtig del af, hvordan vi oplever os selv og bliver opfattet af andre. For mange transpersoner, detransitionerede og non-binære er stemmen en kilde til ubehag, fordi den ikke matcher deres identitet,” siger audiologopæd Maria Daniluk Hjæresen, der har mange års erfaring med at arbejde med stemmetræning.
Hendes mål er at give viden om, hvordan stemmen kan arbejdes med. Og samtidig skabe større forståelse og kendskab til stemmetransitionen blandt fagpersoner, der møder borgere med det behov.
“Vi vil gerne give både borgere og fagpersoner et godt grundlag for at arbejde med transitionen af stemmen. Det her er en god mulighed for at få indsigt i processen og de teknikker, der kan hjælpe,” fortæller hun.
De to webinarer er målrettet forskellige behov og vil blive afholdt i april.
- For transpersoner, detransitionerede, non-binære og pårørende: 10. april 2025 kl. 16.00-17.00
- For fagpersoner: 23. april 2025 kl. 14.00-15.00
Begge webinarer afholdes online via Microsoft Teams, og det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.
Du tilmelder dig her: