Spring menu over

Vi har oprettet en ny netværksgruppe specielt for erhvervsaktive med hørevanskeligheder. Her er der fokus på at skabe et støttende fællesskab og dele erfaringer.

“Netværksgruppen er en mulighed for at møde ligesindede, få støtte og modtage konkrete råd til at håndtere de udfordringer, der følger med et høretab,” siger hørekonsulent Louise Signe Jensen.

Det er tredje gang, vi afholder arrangementet, og selvom du ikke har været med før, er du mere end velkommen til at deltage i de kommende møder. Vi sørger for at inddele jer i mindre grupper, så I kan tale sammen i behagelige og rolige omgivelser.

“Vi ser frem til at byde alle velkommen. Vi håber, at dette netværk kan gøre en positiv forskel for mange,” siger Louise.

Netværkseftermiddagene finder sted den 30. oktober og 15. januar fra kl. 15:30 til 17:00 på Kommunikationscentret, Skansevej 2D, 3400 Hillerød.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

Illustration af Kommunikationscentrets bygning set udefra
Ses vi på KC?
Logo