Tove Marie fandt gejsten med hjælpemidler

En nervepirrende tur til Rom

For 11 år siden havde Tove Marie kurs mod Rom i selskab med familien. I flyet oplevede hun, at hendes syn begyndte at drille: ”I flyet tænkte jeg, at der er et eller andet galt med mit øje. Det var som om, at alt bevægede sig på kryds og tværs”.

I timerne efter ankomsten til Rom blev Tove Maries syn værre, og hun var tæt på at være blind. Tove Marie kom på hospitalet, hvor hun blev undersøgt og indlagt. Nethinden på Tove Maries ene øje havde løsnet sig, men hun var nødt til at vente tre dage på hospitalet, før hun kunne blive opereret. 20% af synet på øjet blev reddet, hvilket svarede til synet på hendes dovne øje.

Den nye svære tilværelse

Tove Marie blev ramt af en stor krise over sit mistede syn, da hun kom hjem fra turen til Rom: ”Da jeg kom hjem, der græd og græd og græd jeg. Det var jo rædselsfuldt. Jeg synes jo slet ikke, at jeg kunne noget som helst”.

Tove Maries øjenlæge tilmeldte hende Dansk Blindesamfund, der hjalp hende med vejledning og praktiske redskaber til at klare hverdagen: ”Åha, det var en hård besked, synes jeg. Jeg tænkte: ’hører jeg virkelig til hos dem, Dansk Blindesamfund?’ Der kom én hjem til mig, hun gav mig en lup og sagde: ’den må du gerne få’, og så snakkede vi om min situation. Hun fortalte mig, at hun syntes, jeg skulle kontakte Kommunikationscentret, for hun vidste, at de ville kunne hjælpe mig med at få nogle gode hjælpemidler”.

Tove Maries møde med Kommunikationscentret

Tove Marie kom hurtigt i kontakt med Kommunikationscentret for at få hjælp til sin nye virkelighed med nedsat syn. Her blev hun blandt andet udstyret med kikkertbriller, til når hun skal se fjernsyn, samt en lupbrille med gult glas til læsning. 

For 11 år siden var Tove Marie ulykkelig over den drastiske og uventede forværring af sit syn, men i samarbejde med Kommunikationscentret formåede hun at vende sit humør og se nye muligheder: ”Man kan altså klare sig rigtig godt med de hjælpemidler, der er i dag”.

Hun har også fundet stor støtte hos sin familie og i Dansk Blindesamfund, der også har budt på nye venskaber med andre, som har synshandicap: ”Ja, jeg har mødt et sødt ægtepar, der begge har mistet synet helt, og de joker altid med, at når man har været på besøg, så skal man huske at slukke lyset, inden man går hjem – for ellers skal de gå rundt og mærke, om pærerne er varme! Ha ha, de er mægtig sjove”.

Vi takker Tove Marie for, at hun vil dele sin historie med os.