Spring menu over

Om projektet

Projektets formål var at ruste specialpædagogisk personale til at anvende tablets i deres pædagogiske hverdag. I projektet deltog personalegrupper fra tre specialpædagogiske tilbud i Hillerød Kommune: Bocenter for Unge og Voksne med Særlige Behov, Center for Beskyttet Beskæftigelse og CSPH - Center for socialpædagogik, psykiatri og hjerneskade.

Med projektet håbede man at kunne fremme kommunikative miljøer ved at styrke personalets viden og kompetencer i pædagogisk brug af tabletteknologi. Man tog desuden udgangspunkt i, at man med få midler ville kunne opnå bedre muligheder for aktivitet og deltagelse for borgerne.

Deltagerne udforskede tablets i tre læringscirkler med temaerne struktur, kommunikation og meningsfuld fritidsbeskæftigelse. Nøgleordene for deltagelse var ønskedreven leg, læring og eksperimenteren.

Projektet blev finansieret med midler fra Hillerød Kommunes pulje til velfærdsteknologiske projekter. 

Projektperiode: 2013 ‐ 2014

Logo