Hvordan var det at skulle samle alle funktionerne under samme tag?
Det var en svær tid med mange udfordringer, da der var mange ender, der skulle mødes, og praktiske udfordringer, såsom at der manglede undervisningslokaler. Frederiksborg Amt havde frigjort én etage på Hillerød Sygehus, høreklinikken lå i den ene ende, og Den Amtslige Hjælpemiddelcentral lå oppe ovenover, og så skulle man altså lave tre store institutioner med intensivt samarbejde. Og det gav virkelig nogle pladsproblemer. Derudover var det udfordrende at forene den pædagogiske og sundhedsfaglige verden under samme tag. Og så var der jo lige selve opgaven med at samle en hel masse institutioner, medarbejdere og deres ledere til en sammenhængende enhed. Det gav selvfølgelig nogle kultursammenstød.
Kommunikationscentret blev på et tidspunkt flyttet til Skansevej, hvor vi er i dag, hvad ledte op til den forandring?
Der var mange praktiske problemer. Kommunikationscentrets opgaver lå spredt rundt i hele amtet dels på grund af pladsproblemer på Hillerød Sygehus, dels selvfølgelig af hensyn til opgaveløsningen. Der var for eksempel sproggrupper for småbørn i Birkerød, undervisning i en sygeplejebolig på Hillerød Sygehus og så havde vi lokaler i Birkerød, Helsingør og Frederikssund. På et tidspunkt havde vi sproggrupper i de lokaler, hvor amtets socialforvaltning havde kontorlokaler. Det gav livlig aktivitet på gangene, og socialforvaltningen besluttede derfor at bygge Kommunikationscentret på Skansevej til os, så vi kunne flytte ind i 1998 eller 1999. Altså, det var bestemt ikke fyrstelige forhold vi fik, da vi var i nærheden af 100 mennesker ansat på Kommunikationscentret dengang. Men det løste en masse praktiske problemer, at vi fik mere plads og blev samlet under samme tag.
Der var et tidspunkt, hvor Kommunikationscentret overgik fra at være amtslig til at være kommunal, hvad fordrede det af forandring?
Ja, strukturreformen kom i 2007, hvor kommunikationscentrene både kunne placeres regionalt og kommunalt, og vi blev så kommunale. Og det føles stadig rigtig godt, at vi endte med at blive placeret i Hillerød kommune. Dengang tænkte jeg, at det på sigt var bedre for Kommunikationscentret at være en del af en kommunal virkelighed frem for regional, da det ville give os en større grad af legitimitet i forhold til kommunerne, som jo er dem, der betaler for ydelserne hos os.
På næsten samme tidspunkt overgik vi til takstfinansiering, som betød endnu en stor ændring for Kommunikationscentret. Tidligere var det medarbejderne og deres faglighed, der alene styrede, hvilket tilbud borgerne skulle have, og hvor lang tid undervisningen strakte sig over. Det betød også, at borgernes tilbud var uensartede og meget afhængige af den enkelte undervisers særlige præferencer. Selvom takstfinansieringen er administrativt tungt, så giver det større retssikkerhed for borgerne, at de får et tilbud, hvor de på forhånd kender antallet af timer, formål og omfang. Det var en stor udfordring både at få takstfinansieringen til at falde på plads administrativt og økonomisk, men også at skabe forståelse for og accept af, at medarbejderne skulle navigere i de nye rammer. Det er en af de bedrifter, som jeg er mest stolt over at lykkes med gennem årene, fordi det krævede så store ændringer for alle, og fordi det endte et rigtig godt sted.
Hvad tænker du om Kommunikationscentret, som det er i dag?
Kommunikationscentret er en dejlig arbejdsplads med stor faglighed, engagement og hjertevarme. Jeg vil beskrive Kommunikationscentret som en institution i tiden - af tiden. Det er en ung institution, der har skulle navigere i mange forandringer og tilpasse sig til de aktuelle strømninger. Jeg føler, at jeg har været med til at gøre noget, der betyder noget, sammen med en masse dygtige mennesker, og at det arbejde, der udføres, er vigtigt, fordi kommunikation er fundamentalt for det at være et menneske. Derfor er det også med stolthed, at jeg ønsker Kommunikationscentret tillykke med de 30 år.
