Spring menu over

Inges krop sagde fra 

Noget tid efter sin ulykke indså Inge, at hun ikke kunne de samme ting som før, og at hun måtte sygemelde sig fra sit arbejde på grund af de senfølger, som hende hjernerystelse/piskesmæld havde efterladt hende med. Vendepunktet for Inge kom en dag, hvor hun var til en venindes fødselsdag. Hun oplevede simpelthen, at hendes krop sagde fra, ved at hun faldt i søvn under middagen. Først blev hun forskrækket, men vidste også, at det var hendes krop, der prøvede at fortælle hende, at hun havde brug for hjælp.

"Hvis det her tilbud det fandtes i samtlige kommuner, som et tværgående tilbud, så ville vi få flere tilbage på arbejdsmarkedet.”

Derefter kom Inge hurtigt til hos os på Kommunikationscentret i et tværfagligt forløb, hvor hun blev undersøgt at flere fagpersoner i teamet, hvorefter Inge startede et forløb med undervisning og samtaler hos vores neuropsykolog Kiara.

Plejer dur ikke -  hjernepauser er vejen frem

Inge fortæller, "Jeg var så opsat på, at gøre det som jeg plejede, og det kan man ikke bruge til ret meget, når man har fået en hjernerystelse og et piskesmæld."

I samtalerne med Kiara, fik Inge en masse brugbare øvelser og redskaber til sin hverdag, som var med til at få hende stille og roligt tilbage på sin arbedjsplads.

"Jeg troede, at jeg skulle øve mig på at se på en skærm bl.a., og det viser sig, at det kan min hjerne i starten slet ikke finde ud af i virkeligheden.", fortæller Inge. 

I stedet var fokus på at lytte til kroppen, og faktisk give den og hjernen de nødvendige hjernepauser, som hun beskriver som meget udfordrende, og en stor ændring i den måde hendes hverdag ellers havde set ud forinden ulykken.

Hun tilføjer, at hun tror, at samtalerne med Kiara samt redskaberne til at skabe struktur i sin hverdag, har være medvirkende til, at hun ikke gik ned med stress efter sin ulykke.

Fik afklaret flere ting

Derudover fik Inge også foretaget en synsprøve, som led i sit tværfaglige forløb, hvor hun fandt ud af, at hun ikke kunne se lige så godt som før. 

"Det er superfantastisk, for jeg var ikke selv kommet til en øjenlæge. Så det var også positivt, at så fik jeg også afklaret det - og fik hjælp til det."

I dag er Inge tilbage med en fornyet energi, men også en bevidsthed om, at hun ikke er den samme, og at hun skal give sin hjerne de pauser den har behov for i løbet af dagen. 

Vi takker Inge for at dele sin historie. 

Logo