Har du ledererfaring, og drømmer du om at bruge den på en meningsfuld arbejdsplads, hvor der arbejdes for at højne livskvaliteten hos mennesker med funktionsnedsættelse? Så er du måske vores nye afdelingsleder.
På Kommunikationscentret arbejder vi med mennesker som har forskellige funktionsnedsættelser – og vi er et hus der rummer mange unikke fagligheder, som danner ramme om de kommunikative og kognitive udfordringer, som de står over for.
Vi er en kommunal institution drevet af Hillerød Kommune, men vi hjælper mennesker fra kommuner i hele Nordsjælland.
Som afdelingsleder får du en stor berøringsflade med forskellige specialiserede faggrupper og samarbejdspartnere, samt stor indflydelse på centrets udvikling og daglige gang.
Din hverdag som afdelingsleder på KC
Udvikling, ledelse og samarbejde er nøgleord som vil gå igen i din hverdag, som afdelingsleder på KC. Du vil blive en del af et lederteam, hvor I sammen skaber ledelse på tværs, men du vil også i høj grad have dine egne ansvarsområder, som du leder fra start til slut på egen hånd.
Derudover bliver du en del af et hus, hvor der er dedikerede kollegaer, som brænder for at gøre en forskel for mennesker med funktionsnedsættelser.
Som afdelingsleder vil din hverdag bl.a. rumme følgende:
Personaleledelse. Du vil lede forskellige fagteams, som er stemme-, afasi, ADHD/ASF, og det kognitive team, hvor faglighederne varierer fra audiologopæder, neuropsykologer, optometrist og konsulenter med relevant faglig baggrund. Du har derfor øje for de dynamikker der opstår, og du er i den forbindelse af natur lyttende og nærværende.
Udvikling og procesledelse. Som afdelingsleder bliver du en central drivkræft for udvikling, og herunder er forandringsledelse især i fokus sammen med det øvrige lederteam. Du værner om den faglige udvikling i et tæt samarbejde.
Dialog og formidling. Du kommunikerer tydeligt og står ved dig selv, også når tingene bliver svære, og du er med til at formidle vores projekter og visioner til omverdenen. Samtidig er du opsøgende i forhold til dialog og netværksdannelse, og du skaber tætte relationer til vores samarbejdspartnere, eksterne arbejdspladser og leverandører.
Fællesskab og motivation. Du motiverer og engagerer, og sørger for at vi sammen lykkes. Du vil være den der går forrest og viser vej for dine teams, og du sikrer dig følgeskab, hvor du har fokus på, hvordan vi i fællesskab bedst når i mål.
Vi ser gerne, at du:
- brænder for og har erfaring med det specialpædagogiske/specialiserede område, og for de mennesker som vi beskæftiger os med
- har en faglig baggrund, så du også kan varetage den faglige ledelse
- er udadvendt og har stærke relationelle egenskaber
- motiverer og skaber overblik
- er beslutningsdygtig, og står på mål for dine beslutninger
- er lyttende og har forståelse for forskellige synspunkter
- trives med at lede i et lederfællesskab, som vi noget sammen
Vi vil gerne høre mere om:
- dine ledelseserfaringer, og om du har en lederuddannelse, eller er parat til at tage en
- du har kendskab til det specialpædagogiske/specialiserede område, samt borgere med funktionsnedsættelse - og i så fald, hvordan det spiller sammen med dine lederevner
- dit kendskab til kommunal praksis, og hvis du evt. også har erfaring med det lovgivningsgrundlag vi arbejder indenfor
- dine evner til at skabe tillidsfulde relationer, både til medarbejdere og samarbejdspartnere
- du kan navigere i en hverdag, hvor økonomi og høj faglighed går hånd i hånd
- hvad du ser som dine styrker, og om du har blik for dine svagheder.
Du kan læse mere om Kommunikationscentret på vores hjemmeside: https://kc.hillerod.dk/